September måneds te-boks

Indien er det land i verden der drikker mest te pr. indbygger, og te har en hel central rolle i den indiske kultur. Derfor har vi i denne måneds boks fundet nogle helt fantastiske teer fra det indiske te-univers. Selvom Indien er kendt for deres chai, har vi i stedet kastet os over nogle af de mere atypiske varianter.

Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.

 

VELKOMSTFOLDER

 Efterårets rusken og regn har allerede været forbi og minde os om, at det ikke altid er 30*C varmt i Danmark og at vi af og til har brug for at sætte os under dynen med en dejlig varm kop te. Derfor har vi lavet en helt særlig boks til dig i denne måned. Vi har været til det fjerne østen, hvor efteråret sjældent rusker i træerne, men hvor der altid er fuld fart på farverne og festlighederne. Hvis du har kigget med på Facebook i løbet af måneden, har du nok allerede gættet det. Det er nemlig rigtigt, vi sender dig på eventyr til Indien gennem en tekop.

Og hvorfor så Indien?

Jo såmænd fordi Indien er det land i verden, der drikker mest te pr. Indbygger, og fordi de producerer noget fantastisk lækkert te. Dertil kommer, at te har en helt central rolle i den Indiske kultur. Så denne boks er ikke kun en smagsoplevelse, det er også et eventyr helt ind i hjertet af den indiske kultur.

Som gæst i Indien, er det første du vil blive tilbudt, en dampende varm kop te og når der afholdes bryllup, familiemiddag eller anden social sammenkomst, er teen et uundværligt element. Som vores leverandør forklarede, er te den sociale drivkraft i Indien, så du kan godt skynde dig at invitere gæster over og smage på din nye te.

Vi håber du får en dejlig start på efteråret med rigeligt tid til at putte under tæpperne og nyde en god kop te.

Til sidst, så vil vi bare huske dig på, du altid er velkommen til at sende os både ris og ros, når det kommer til boksens indhold, modtagelsen og oplevelsen i sig selv.

De bedste hilsner

te-salonen logo

Denne måneds leverandør

Teatrunk

Endnu en gang har vi kastet os ud i et hyggeligt samarbejde med en leverandør af højeste kvalitet. Denne gang er aftalen kommet i hus med Teatrunk. Med en elefant som logo og et væld af fine farver, er det ikke svært at gætte, at der er tale om en indisk leverandør.

Grunden til at vi har valgt Teatrunk er deres høje kvalitet. De arbejder direkte med te-gårdene, for at skabe den lækreste te, som de efterfølgende kan lave til de mest eventyrlige blandinger. For smagens skyld, gør de udelukkende brug af naturlige ingredienser fra Indien. Så når du åbner en af de fine æsker kan du både se og mærke alle ingredienserne. Og så kan du selvfølgelig dufte en aroma så hengivende, at det er svært at stå for.

Som med så mange andre af vores leverandører, er også Teatrunk’s historie startet med en passion for te. Grundlæggeren Snigdha Manchanda startede ud med at samle på sjældne og eksotiske teer fra hele verden, hvilket førte hende videre til en uddannelse som te-sommelier på en te-skole i Sri Lanka. Denne rejse, som indeholdt utallige kopper te og blandinger, endte med Teatrunk. Virksomheden bygger på hendes passion for kvalitet og smag, kombineret med hendes uddannelse ud i faget og dets mange facetter og muligheder.

Som en lille bonus, kommer alle deres teer i små fine metal-æsker, som hjælper med at holde på teens smag, så den ikke pludselig smager af den karry man måske kom til at sætte på nabo-hylden.

Denne måneds te


Marigold Green Tea

Løs te fra Teatrunk

Indien rimer på morgenfrue. Måske ikke, hvis man kigger på bogstaverne, men siger man Indien er det svært ikke at sige morgenfrue, eller marigold som det hedder på engelsk. For inderne er blomsten nemlig symbolet for fest og glade dage. Det har ikke været et rigtigt bryllup eller festival, hvis ikke det har regnet med marigold blomster. Derfor har vi selvfølgelig fundet en te, med denne ærke-indiske ingrediens. Basis-teen i denne blanding er en grøn Darjeeling  te. Dertil er tilsat citrongræs for at give et frisk pift til den blomstrende smag. Samtidig med at have en fantastisk smag, er det også en te med velgørende sidegevinster – Den er nemlig både god til fordøjelsen, og som del af en større detox process (hvis du er til sådan noget). Da det danske vejr er ret omskifteligt for tiden, har vi valgt en te, som gør sig fantastisk, såvel varm som kold.

Teen skal brygges ved 100 grader varmt vand og trække i ca. 3+ minutter. Hæld vandet over teen og ikke omvendt.

Long Island Green Tea

Løs te fra Teatrunk

Selvom navnet lyder af en sydlandsk drink med slag i, er her i stedet tale om en frisk og lækker te, som med Teatrunks egne ord, er som en ferie serveret i en kop. I tråd med vores kulturelle tema, har vi valgt denne te, fordi den særligt er populær på varme indiske dage. Til os herhjemme i den tvivlsomme danske varme, kan du i stedet bruge den til at mindes de gode tider på stranden eller ved poolen som du har haft henover sommeren. Derudover, er den ligesom marigold teen god for fordøjelsen, og som en ekstra lille bonus styrker den også koncentrationen, hvilket ikke er helt dumt nu ferien er slut. Teen består af grøn te, indisk mint og appelsinskal. Selvom vi før har haft mint-teer med i boksen, er der her tale om en særlig variant, da den indiske mint er mere intens og mindre ’kølig’ end de fleste andre.

Teen skal brygges ved  100 grader varmt vand og trække i ca. 3+ minutter.

Hibiscus

Teprøve

Den sidste af vores tre teer i denne omgang er i samme friske sommer-stemning som de to tidligere, men med denne hibiscus te, er der skruet fuldt op for fest blusset. Her er der nemlig tale om en te, der både har en intens smag og farve. Og så er den selvfølgelig også smækfyldt med gode ting og sager til kroppen. Teen har en høj mængde vitamin C, og er derfor med til at styrke dit immunforsvar og forbygge ondt i halsen og almindelig forkølelse, hvilket er meget dejligt her i de første kolde efterårsdage.

Teen skal trække i 3+ minutter i 100 grader varmt vand.

Peanut Chikki

Treat

Som altid har vi fundet plads til en lille treat i boksen, denne gang er det dog ikke chokolade, i stedet har vi fundet noget, som er næsten lige så elementært for den indiske te-kultur som marigold blomster og det sociale samvær. Peanut chikki, som den lille lækre bar hedder, er en blanding af peanuts og karamelliseret sukkermasse. Den er et ofte tilstedeværende element når inderne nyder deres te, så derfor skulle du selvfølgelig også have muligheden for at få den sande indiske oplevelse med både te og snack, vennerne eller familien må du selv samle 😉

te-salonen logo