mate té

Roiboos, honeybush og Maté

Roiboos

Rooibos te er en te, der ikke stammer fra te-busken Camelia sinensis, men stammer fra en busk, der gror i Sydafrika. Det er nålene fra planten Aspalathus Linearis, der bruges til roiboos te. Planten gror på bjergskråninger og klipper i Sydafrika og bliver ca. 1-1,5 meter høj. Nålene høstes fra januar til marts, hvor busken ikke vokser længere. Det er ikke kun nålene, man bruger, men også både træ og bark. Det giver rooibos teen sit grove og særegne udtryk.

Efter høst rulles rooibos teen i en rullemaskine, som er nødvendig for, at teen kan fermenteres. Teen fermenteres i solskin, og det er her rooibos teen får sin karakteristiske rødlige farve og frugtige aroma. Teen tørres indtil, den har opnået et vandindhold på omkring ti procent. Derefter sies teen gennem et særligt filter, hvor eventuelle jordrester sorteres fra. Efterfølgende varmebehandles rooibos teen for at sikre en længere holdbarhed og er så roiboos teen faktisk klar til at blive pakket, sendt og nydt.

Honeybush

Honeybush te stammer fra en busken, honeybush, der minder om rooibos planten, men den har en mere honningagtig smag – hvilket dens navn også refererer til. Det er plantens små gule blomster, der både dufter og smager af honning. Honeybush planten vokser vildt på bjergkæder i Sydafrika, og det er det eneste sted i verden, at busken gror.

Maté

Maté er en meget koffeinrig, te-lignende latinamerikansk drik. Maté er meget karakteristisk i dens udseende, da maté bladene er knuste og dermed meget små. Maté te ligner derfor ikke klassiske teer, men er langt finere og mere ensartet i dens udseende.

Maté te kommer fra planten, Yerba Mate, som gror i Sydamerika. Det meste af verdens maté te kommer fra Argentina, og det er også i denne del af verden, der bliver drukket mest maté te. i Argentina gror planten på store marker. Når bladene er modne, høstes bladene og derefter bliver maté bladene tørret og får lov til at ældes, hvorefter de skæres i passende små stykker.

Maté er høj på koffein

Maté teen har et højt indhold af antioxidanter, ligesom den hvide og grønne te, samt et stort indhold af vitaminer og mineraler. Som nævnt, er den også meget koffeinholdig, og derfor burger mange teen som supplement til kaffen. For at få koffeinen ud af maté teen, er det vigtigt at man ikke lader teen trække for længe, da den ellers får en beroligende effekt.

Logo, Te-salonen