November-boksen 2020

I år starter julen lidt før tid

Allerede i november-boksen har vi inkluderet julede smage såsom appelsin, kage og krydderier. Vi kan (næsten) garantere, at så snart det varme vand hældes over teen, spreder julestemningen sig ud i huset.


November indlægssedlen

VI TYVSTARTER MED JULEN……

Når du modtager december boksen, så er det jo næsten 2. søndag i advent, så derfor modtager du allerede nu 1. sending af julete.

Ellers vil vi blot ønske dig en forrygende november med hygge og dejlig te med familien.

Ha´ det godt, og pas på dig selv.

Mange hilsener fra
Te-salonen

Mette

Den klassiske julete med appelsin
Appelsiner og kanel hører bare til i julen.

Den dejlige Ceylon te, kombineret med mange forskellige ingredienser som sød kanel, æble og vaniljestykker, er mere end velkommen, når der skal hygges i julen.

Denne te, og smagen, er virkelig overbevisende!

Orange Biscuits (Grøn Sencha) Topseller
Denne Sencha begejstrer ikke kun med sin delikate udseende, men også med sin smag.

Fin cremet kagesmag, kombineret med frisk appelsin og varme vinterlige krydderier som kanel, kardemomme og koriander, får dig til at længes efter mere …!

Emeyu
Emeyu er skabt af en dyb passion for økologisk kvalitets te, sundhed og en stor respekt for miljøet.

Ambitionen er at give te-drikkere en unik smagsoplevelse, en sikkerhed for at teen lever op til de højeste kvalitetskrav og desuden produceret så bæredygtigt som overhovedet muligt.

Deres te er baseret på viden om de forskellige te-typer og urter, kvalitet og deres historie/egenskaber.

Choc-o-lait – Mælkechokolade
Hvem elsker ikke en god kop varm chokolade?

Choc-o-lait er meget mere end en pind med chokolade. De er fremstillet af den fineste belgiske chokolade, og omrøres simpelthen i varm mælk.

Under chokoladeovertræk der er en cremet ganache. På grund af dette smelter chokoladen hurtigere, og du har lavet en vidunderlig varm chokolade på ingen tid.