Marts måneds boks
I denne første forårsmåned, er te-boksen spækket lækre teer fra både ind- og udland. Der er lidt til forårsfornemmelserne og lidt til de endnu kølige aftener.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.

I denne første forårsmåned, er te-boksen spækket lækre teer fra både ind- og udland. Der er lidt til forårsfornemmelserne og lidt til de endnu kølige aftener.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.
Så blev det marts måned, og kalenderen siger officielt forår. Men, det er egentlig ikke det bedste ved marts måned. Det bedste er nemlig, at Te-salonen fylder 1 år. Vi er utrolig glade for, at Te-salonen nu officielt har et år på bagen, og vi derfor med stolthed kan sige, at vi i et helt år har sendt te-bokse med lækker te ud til vores medlemmer. Og det vil vi gerne takke dig for. For hvis du ikke stod med en te-boks i hænderne, som du gør nu, så kunne vi ikke fejre os selv her et år efter den første udgivelse. Så i denne omgang skal der lyde et kæmpe tak, fordi du støtter op om Te-salonen og giver os lov til at forkæle dig med noget af den bedste te fra hele verden!
I denne måned har vi fundet noget af det bedste te fra både ind- og udland. Vi har været på besøg i Gentofte, hvor den lækre te-butik te-Selskabet ligger. Her har vi fundet en forfriskende grøn te, der med sikkerhed giver dig et ekstra skud energi. Vi har også været et smut i byernes by, Paris, hvor vi besøgte Palais des Thés. Her faldt vi over en lækker sort te med smag af karamel, så der er noget til den søde tand. Derudover har der sneget sig tebreve med fra det lækre svenske te-brand, Johan & Nyström og et par velsmagende breve fra tyske Paulseen Tee.
I anledningen af vores fødselsdag er vi så heldige, at The Brew Company har sponsoreret en ekstra te, Herb Brewer, til denne måneds boks.
Endnu engang skal der lyde et kæmpe tak til dig, fordi du har valgt at være en del af Te-salonen og sammen med os gå på opdagelse i teens mangfoldige og traditionsrige verden.
De bedste hilsner
I Gentofte finder du en lille hyggelige butik kaldet Te-Selskabet. Te-butikken bestyres af Lars Hansen- Damm, som siden han var dreng, har været bidt og fascineret af te. Hans første møde med te, var da han som skoledreng, blev inviteret på te hjemme hos legekammeraternes forældre. Siden da har han nydt og dyrket den ro og hygge, som te giver og indbyder til. Det har derfor på sin vis altid ligget i kortene, at Lars Hansen-Damm skulle åbne sinegen lille butik med et udsøgt sortiment af den fantastiske drik.
Palais des Thés vægter kvalitet og ordentlige produktionsforhold højt. Derfor besøger te-huset altid producenterne, hvor teen dyrkes og gror for at sikre sig den bedste kvalitet. De udvælger på egen hånd deres leverandører og besøger dem ofte, for konstant at være på forkant med dyrkningen, arbejdsbetingelserne på farmen og sikkerhedsforanstaltningerne. Det parisiske tehus leverer derfor te af den højeste standard, som er sikret den bedst mulige produktion, både for tebladene, men også for dem, der plukker, behandler og pakker den fine drik.
I 2004 blev Johan & Nyström stiftet, og side da har det været deres mission at få flere mennesker til at nyde den oldgamle drik. De værdsætter tiden til at smage på teen, og giver den tid til at udfolde sig, således den kommer til sin ret. For hver te er unik, og derfor omfavner Johan & Nyström alle slags teer i deres sortiment. Ikke mindst er alle deres tebreve elegang indbundet i enkle te-poser.
Paulsen te har leveret kvalitetste i mange årtier og besidder en bred vifte af forskellige te-sorter og smagsnuancer. Paulsen Tee sikrer sig, at de får den bedste kvalitet ved at kvalitetssikre teen og ikke mindst sætte høje standarder for den te, de anvender. Du kan altså derfor være sikret en smagsoplevelse i topklasse, når du drikker te fra tyske Paulsen Tee.
Løs te fra te-Selskabet
Denne pose te fra det danske te-hus, indeholder en forfriskende og meget stimulerende grøn te. Den grønne te er desuden tilsat den specielle grønne te, Maté samt urter som lakridsrod, mynte og citrongræs. Denne kombination giver en frisk og karismatisk grøn te, hvor urterne løfter den ellers blide grønne te.
Teen kan nydes hele dagen, da den både virker opkvikkende tidlig morgen og sen eftermiddag.
Teen tilberedes ved 95 grader vamt vand og skal trække i 5-7 minutter.
Løs te Palais des Thés
Det kvalitetsbevidste franske te-hus har her leveret en lækker og cremet sort te. Den sorte te er tilsat toffee, som nok bedre kendes under betegnelsen, karamel. Karamelstykkerne tilfører den sorte, dybe te, en meget lækker cremet konsistens. Denne te kan jage selv den mest standhaftige søde tand bort. Derfor passer teen perfekt til den lange eftermiddag eller som stand-in for aftenkaffen og den dertilhørende chokolade.
Teen skal brygges ved 90 grader nykogt vand og trække i 3-5 minutter.
Tebreve fra Johan & Nyström
Disse fine rød/hvide tebreve fra svenske Johan & Nyström indeholder en lækker økologisk rooibos te. Rooibos, der også kendes under navnet ”rød te”, er en busk, der vokser i Sydafrika, hvorfor rooibos ikke er en traditionel te, som de teer, der stammer fra Camelia Sinensis planten er. Det afholder dog ikke teen fra at være meget delikat – især ikke, når den som her, tilsættes granatæble og den karakteristiske havtorn. Tilsammen udgør tebrevet en lækker te-oplevelse.
Brevene skal tilberedes ved 95 grader og trække i 5-8 minutter.
Tebreve fra Paulsen Tee
Disse enkelt indpakkede tebreve fra tyske Paulsen Tee er stor smagsoplevelse. Teen er en økologisk sort te tilsat kanel og ingefær. Denne kombination giver en hel særlig oplevelse af både noget krydret, stærkt og ikke mindst beroligende. Tebrevene er perfekte til en af de køligere marts aftener, som, nok desværre, stadig venter forude.
Tebrevene skal tilberedes ved 100 grader kogende, varm vand og trække i 2-3 eller 4-5 minutter afhængig af, om du brygger teen i kop eller kande.
Endnu engang er det et stykke lækkert chokolade fra Ole Chokolade, du kan nyde sammen med din te.
Te-bryggepose fra Tea Company, The Brew Company
Denne smarte pose er både te og te-kande i én. Alt du skal gøre er at klikke duppen på tragten af, åbne posen, tilsætte 100 grader varmt vand, lukke posen igen og lade teen brygge i 5-7 minutter. Derefter kan du hælde den nybryggede te op i en kop – og dette kan du gentage hele 2-3 gange. Posen her indeholder en lækker urtete med blandt andet citrus og fennikel. Posen er genial til at tage med på farten, hvad enten du skal være ude eller inde.
Te-salonen
Jacob Appels Alle 90
2770 Kastrup
CVR 38441523
Tlf. 25 15 50 08