VELKOMSTFOLDER
Kære
Kære
Kalenderen siger marts, og fuglekvidderen er så småt ved at tage ved, mens vintergækker og erantisser for længst har poppet hovederne frem. Så vi har i den anledning sammensat en boks fuld af finurlige lækkerheder, som vi glæder os til at dele med dig! Helt perfekt til en eftermiddag i haven under solen.
Som du nok ved, så er denne boks den første til den nye pris på 149,- så derfor har vi lavet den grøn <3 Det er ikke en permanent farve, men bare startskuddet til forårets kommen og et nyt Te-salonen.
De bedste hilsner

Denne måneds leverandører
Sing Tehus
I København finder man epicenteret for Sing Tehus’ smagfulde eventyr. Her ligger nemlig deres hyggelige lokaler, hvor de afholder te-smagninger og kurser. Selvom vi ikke kunne få lokalerne med ned i boksen, har vi stadig inkluderet alt det bedste; Tte af højeste kvalitet, bygget på et fundament at kærlighed til den asiatiske te-kultur.
Joe’s Tea Company
Det er måske første gang du møder Joe og hans søgen efter den perfekte te. Det er i hvert fald første gang vi drikker hans awardvindende te, men det bliver ikke sidste gang. Joe’s Tea Co. bygger på drømmen om den ideelle kop te, brygget på smagfulde økologiske Ceylon teblade fra bæredygtige plantager på Sri Lanka.
Denne måneds te
Mist Valley
løs te fra Sing Tehus
Eksklusivitet og luksus er kendetegnende for denne Nepalisiske te. Fra foden af Himalaya kommer denne rene sorte te, som forkæler din tunge med blødhed og sødme.
Selvom forår for nogle nok mest af alt kalder på sarte hvide teer fyldt med frugt, har vi i stedet valgt at gå i den modsatte grøft, for vi ved godt at der skal spises fastelavnsboller og slås katten af tønden. Derfor passer en diskret og simpel te bedst ind i weekend-planerne. Så gør det jo heller ikke noget, at den klinger af eventyr og extravaganza.
Teen skal brygges ved 95 grader varmt vand og trække i 3-4 minutter.
Pu Erh
Løs te fra Sing Tehus
Fra den bløde og runde sorte te, til den mere skarpe og kantede Pu Erh.
Pu Erh er ikke en så almindelig te at vælge, når man står og kigger på udvalget, men det er en fejl! For, ligesom vi kender det med matcha er Pu Erh teen også kendt for alverdens gode egenskaber, lige fra sin effekt som slankemiddel til den positive påvirkning på kolesterol tallet og det generelt høje niveau af antioxidanter.
Denne variant er helt ren, og smagen træder klart igennem, men den kan også blandes med en anden te, hvis du ønsker en mere frugtig eller rund smag.
Teen skal førs skylles i kogende vand i 4-5 sekunder, og derefter brygges ved 100 grader varmt vand i 2-3 minutter.
Feisty Turmeric Guru
Tebreve fra Joe’s Tea Co.
Med denne lækre te, er der lagt i kakkelovnen til fuld fart på forbrændingen. Stærk ingefær mødes med smagfuld gurkemeje, som afbalanceres med friske citrusnoter.
Brevene skal trække i 2-3 minutter i 80 grader varmt vand.
Proper Peppermint
Tebreve fra Joe’s Tea Co.
Du kender pebermynte i grøn te, og måske i sort te, men denne gang får du den helt ren og uforstyrret, så du i sandhed kan nyde godt af den forfriskende effekt den har på hjernen.
Brevene skal trække i 3-4 minutter i 80 grader varmt vand.
En lille treat …
Måske du har smagt dem før, men hvis ikke, kan du godt glæde dig! Wally and Whiz er gourmet vingummier af højeste kvalitet, uden animalsk gelatine og fyldt med smag.