Opskrift på hjemmelavede macarons

– Med Mango Mint te!

Macarons er en klassisk fransk kage, som passer perfekt med en god kop te. I denne nyfortolkning af de små sprøde lækkerbiskener, har seje Terese fra teresesau.com skabt en opskrift, hvor teen ikke bare serveres til kagen, men faktisk er brugt til at lave det lækreste bløde fyld. Til dette har hun brugt Teatrunk’s Mango Mint te, som var med i vores juli-boks.

INGREDIENSER

30-40 stk.

Mango Mint Green Tea-ganache

(laves dagen før)

  • 300 g hvid chokolade
  • 2 dl piskefløde
  • 20 g glukosesirup
  • 20 g citronsaft (fra cirka én citron)
  • 20 g Mango Mint Green Tea-teblade

Macarons

  • 150 flormelis
  • 150 g mandelmel
  • 2 æggehvider (50-60 g)
  • 150 g sukker
  • 50 ml vand
  • 2 æggehvider (50-60 g)
  • Gul pasta- eller pulverfarve

Fænominal nyfortolkning af en gammel fransk klassiker.

Mangler du te?

Så kom og vær med hos Te-salonen.

Så får du tilsendt en lækker og spændende boks med kvalitetste hver måned direkte til din dør!

Du kan bestille et abonnement lige herunder ved at trykke på knappen.

FREMGANGSMÅDE

GANACHE

Bring 1 dl fløde, glukosesirup og teblade i kog. Sluk for komfuret og læg låg på gryden og lad det trække en times tid. Smelt chokoladen er vandbad ved lav varme. Tilsæt den sidste deciliter fløde til teen, der har trukket og det et kort opkog igen. Sigt det over den smeltede chokolade, tilsæt citronsaft og rør til ganachen er homogen og glat. Dæk ganachen til med husholdningsfilm helt nede på overfladen og stil den i køleskabet til næste dag.

MACARONS

Æggehviderne må meget gerne have stuetemperatur, når de skal tages i brug. Så tag dem gerne ud af køleskabet en times tid inden, du skal forberede macaronsskallerne. Tag også gerne ganachen ud af køleskabet på dette tidspunkt.

Bland sigtet flormelis og mandelmel sammen med halvdelen af æggehviderne med en træ-grydeske.

Pisk resterende 60 g æggehvider skummende men ikke stive. Sukker og vand koges op til en temperatur på 120 grader. Tilsæt sukkersiruppen til æggehviderne i en tynd stråle, mens du pisker på mellemhøj hastighed. Pisk nu ved høj hastighed indtil marengsen er blank, luftig og næsten afkølet. Til sidst tilsættes gul pastafarve. Farven skal være en tand for gul, end hvad du ønsker, da den vil falme en smule, så snart mandelblandingen blandes i. Tilsæt en spiseskefuld af marengsen til mandelblandingen og rør det godt sammen. Tilsæt herefter resten af marengsen og vend den forsigtigt i blandingen med en dejskraber. Dejen må hverken være for flydende eller fast. Toppene på dejen skal flyde langsomt ud.

Kom dejen i en sprøjtepose med en lille rund tyl i og sprøjt 60-80 runde macarons ud på en bageplade beklædt med bagepapir. De skal være cirka 2 cm. i diameteren. Lad dem ligge og tørre i overfladen i 15-20 minutter.

Bag én plade af gangen i en forvarmet ovn på 150 grader varmluft i cirka 10 minutter. Afkøl på en rist.

SAMLING

Pisk ganachen et kort øjeblik men en elpisker, så den bliver blød og mere medgørlig. Kom ganachen i en sprøjtepose og klip et lille hul i enden af posen. Sprøjt ganachen på halvdelen af macaron-bundene og saml med en bund mere, så du får en macarons-sandwich. Opbevar kagerne køligt i en lufttæt beholder og lad dem gerne sætte sig til dagen efter i køleskabet.

Vil du prøve flere af Tereses lækre opskrifter så gå ind på:

teresesau.com