Opskrift på hjemmelavet iste.

Sådan laver du din egen iste.

For mange er efterårets mørke dage og vinterens iskolde bid lig med masser af varm te, tæpper og hygge, hvorfor knap så mange drikker te henover de lunere måneder på året. Teen kan dog stadig nydes varm, selvom temperaturene stiger. Den varme te virker beroligende og afslappende, selvom temperaturen sniger sig over de 20 grader. Hvis man dog ikke har lyst til en kop, dejlig, varm te, så kan man i stedet nyde den kold – som en iste!
Man kan efterhånden købe mange færdiglavede isteer, men de er ofte fyldt med sukker og andre tilsætningsstoffer. Så hvorfor ikke i stedet lave din egen? – det er endda utrolig nemt, og så kan du få den, som du bedst kan lide den.

Ingredienser

  • Din yndlings te
  • Kogt vand efter teens anvisnigner
  • Knuste eller hele isterninger
  • Honning eller sukker
  • evt. lime, citron, ingefær eller frisk frugt

Mangler du te?

Så kom og vær’ med hos Te-salonen.

Så får du tilsendt en lækker og spændende boks med kvalitetste hver måned direkte til din dør!

Du kan bestille et abonnement lige herunder ved at trykke på knappen.

iste

Forfriskende kølig iste – her serveret med friske skiver ananas. Du kan tilsætte frugter og krydderurter i det uendelige. Det er kun dine smagsløg, der sætter grænserne.

Opskrift

  • Start med at brygge den te, du ønsker at bruge som base for isteen. Du kan bruge hvilken som helst, du ønsker – både frugtteer, aromatiserede teer, grønne, hvide, sorte og oolong. Basisten bestemmer blot den grundsmag, som skal præge din iste. Hvis du er til en renere smag, så kan du med fordel anvende en klassisk grøn, hvid, sort eller oolong te. Hvis du godt kan lide din iste mere frugtig, kan du anvende en frugtte eller en aromatiseret te.
  • Når din te har brygget i minimum 7 minutter (den skal trække en masse smag ud), så fjerner du tebladende. Derefter fylder du et stort glas eller kande, afhængig af, hvor meget du vil brygge, med enten knuste eller hele isterninger. Så hælder du den nybryggede te udover isterningerne, så teen får et kuldechok. På den måde får du en bedre smag, da teen nedkøles langt hurtigere og får en flot, klar farve. Derefter kan du tilsætte teen en teske honning eller sirup, så teen ikke bliver for bitter.
  • Du kan som prikken over i’et tilsætte skiver af lime eller citron, stængler af ingefær eller friske bær. Det afhænger helt af dine smagsløg og hvilken te, du har anvendt. Mulighederne er ubegrænsede.