Hvid Aronia Iste

I maj-boksen havde vi en Hvid Aronia The med fra Østerlandsk Thehus, og da temperaturen i maj var skyhøj, testede vi selvfølgelig, hvor velegnet den var på is. Resultatet? Ret velegnet!

Hvad skal du bruge?

Et brev med Hvid Aronia The (ca. 4 g.)
Honning (ca. 1 tsk afhængig af hvor sød du vil have den)
Varmt vand (ca 70 grader)
Koldt vand
Isterninger (en god håndfuld)

Hvordan gør du?

Læg tebrevet i en kop og hæld det varme vand over til det dækker brevet. Lad det trække i ca. 3 minutter. Tag derefter brevet ud og bland honing i den stærke te.
Kom isterningerne op i et glas og hæld teen over. Fyld derefter op med koldt vand.
Smag eventuelt til med lidt citron eller ekstra honning.
Tag glasset med ud i solen og nyd din dag.

Logo, Te-salonen