Hampstead Tea London

Hampstead Tea London opstår egentlig på grund af noget så menneskeligt som hjemve. I 1989 flyttede Kiran fra Indien til London, og efter at have taget sig af sine to små drenge, tog hun to måneders fri og blev en del af det indiske te-kontor i London. Her møder hun Rajah Banerjee, som var meget optaget af Darjeeling distriktet i Indien. Hans mantra var, at han ikke ønskede nogle dårligdomme i jorden i Darjeeling. Det var noget, som Kiran kunne være enig med ham i. Især efter at være blevet mor, var hun blevet meget bevidst om de mange tilsætninger, der stoppes i alle former for produkter. Kiran opmuntrede Rajah til at fortælle folk om hans ønske for fremtidens te-produktion. Hans svar dog lidt anderledes, end hvad hun havde forventet, da han mente, hun skulle gøre det.

Hampstead Tea bliver biodynamisk

Det var en opfordring, hun ikke kunne sige nej til. Men det var en stor opgave for Kiran, da hendes arbejde før bestod i at være strategisk konsulent. Nu skulle hun forstå et helt nyt felt og i bogstaveligste forstand, få jord under neglene. Det gik dog godt, og Kiran formåede at give Makaibari, et område i Darjeeling distriktet, biodynamisk status. Den biodynamiske produktion sikrer, at du putter mere ind, end du tager ud. Det vil sige, at både dyr, planter, jord og mennesker arbejder sammen om at skabe et livsvarigt miljø.

At få Hampstead Tea ud på markedet

Dernæst fulgte udfordringen med at sælge den nu biodynamiske te groet i Makaibari distriktet. Kiran pakkede 5 poser med Darjeeling blad-te i små papirsposer og tog dem med ud til butikker. Nogle afslog, mens andre gjorde plads til de håndfyldte poser, og det betød, at Hampstead Tea et år efter blev nomineret i kategorien for økologiske fødevarer. Hampstead Tea er altså blevet en succes, både på grund af deres smag, men også for deres mål om aldrig at tilsætte andet end rene varer i deres teer.

Logo, Te-salonen