grøn te


GRØN TE

Grøn te stammer, som de andre oprindelige te-sorter fra busken, Camelia sinensis. Grøn te er dog ikke bare grøn te, da teen varierer i forhold til, hvor i verden teen er blevet dyrket og høstet. Sencha er meget kendt i Japan og drikkes som en hverdags te, hvorimod Gunpowder er en klassisk grøn kinesisk te. Ingen af teerne er tilsat smagskomponenter, så de er grønne teer i deres reneste form, men er alligevel forskellige.

Det hele kommer ned til forarbejdningen af teen, som dog er meget minimal, når det handler om grøn te. Efter høst skal de tebladene blot tørre, enten ved ristning eller ved damp, afhængig af, om det er efter kinesisk eller japansk fremgangsmåde. Ligegyldig metode, skal tebladene så hurtigt som muligt til fabrikken efter høst for at undgå iltning. Hvis teen ikke fragtes hurtigt nok, og iltningen sættes i gang, bliver teen til sort te i stedet for grøn.

Bearbejdning af grøn te

Grøn te bearbejdes ofte i hånden, og her findes der hele ti forskellige håndteknikker til, hvordan den grønne te skal manipuleres, så bladene får den ønskede form. Det er her, at teen blandt andet kommer til at fremstå forskellig, da det er tradition og fremgangsmåde, der er bestemmende for, hvilken slags grøn te, der kommer ud i sidste ende. Det er blandt andet også i formgivningen, at nogle af de grønne teer får deres navne, f.eks. kinesisk ”gunpowder”, som ligner pistolkrudt.

Efter at være blevet formet, skal den teen tørre. Tørring kan foregå på forskellige måder, alt afhængig af tradition og overbevisning, f.eks. via soltørring eller ovnbagning. Når den grønne te er tørret, er teen faktisk færdig. Derfor er næste skridt, pakning. Teen skal pakkes i sække og sendes til de forskellige te-forhandlere rundt om i verden. Når en te-handler modtager en sæk med grøn te, pakker te-handleren den grønne te over i egne poser. Hvis te-handleren ønsker en fermenteret grøn te, er det også denne selv, der tilsætter de ønskede dufte- og smagselementer.

Grøn te og antioxidanter

På grund af den sparsomme bearbejdning, har den grønne te en let gulig/grønlig farve, fordi den blot har ligget og tørret og dermed har undgået iltning. Det er også teens naturlige indhold af polyfonier, som er med til at give teen både smag og farve. På den grund af den manglende iltning, har den teen også bevaret en stor del af de naturlige vitaminer og mineraler, som den i sin oprindelige form indeholder. En af disse mineraler er antioxidanten, som er kendt for at have en masse sundhedsfremmende egenskaber: Antioxidanter er i stand til at forebygge eller forsinke, at andre sunde kemiske stoffer eller organer i kroppen bliver oxideret og dermed skadede eller ødelagt. Grøn te skal brygges ved 80-85 grader varmt vand, ellers bliver smagen ødelagt og antioxidanterne koges væk.

te-salonen logo