Februar måneds te-boks
Februar måneds te-boks indeholder lækre teer, der er gode mod din krop og sind. Te-boksen indeholder både grøn, hvid og urteteer.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.

Februar måneds te-boks indeholder lækre teer, der er gode mod din krop og sind. Te-boksen indeholder både grøn, hvid og urteteer.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.
Den første måned af det nye år er allerede gået. Januar var en kold og grå omgang, der nok fik de fleste til at ønske dem til lunere destinationer med blå himmel og solskin. For dem af os, hvor det kun blev til drømmerierne, havde vi heldigvis teen fra te-boksen at varme os på. Så hvis februar viser sig at give os samme grå omgang som januar, så er det godt, te-boksen også denne gang er fyldt med te, der både luner og gør godt på en kold og grå februar dag.
I boksen foran dig finder du i denne måned lækker te fra gode europæiske te-huse. De har været repræsenteret i te-boksen før, men da alle te-husene har så stort og lækkert et udvalg, blev vi nødt til at prøve noget mere. Den ene pose løse te er fra franske Mariage Fréres. Teen er en sand mynteeksplosion, der giver associationer til Marrakesh med frisk mynte og flotte farver. Den anden pose er fra fynske Teatime & Aura og er en dejlig hvid te med smagen af friske tranebær. Udover de to poser te, får du også breve fra to engelske te-huse. Whittard of Chelsea leverer en lækker sleepy te med smagen af kamille, lavendel, lakrids og mange andre lækre urter. Higher Living leverer også en urtete, som er lavet til at drikke efter måltider, da den hjælper dig med at fordøje.
Vi håber, de speciel udvalgte teer, kommer til at danne rammen om mange hyggelige og dejlige stunder for dig i februar måned. Du ønskes i hvert fald en dejlig og behagelig februar fra Te-salonen.
De bedste hilsner
Mariage Fréres daterer sig helt tilbage til 1854, hvor te-huset grundlægges af brødrene Henri og Edouard Mariage. Te-huset drives videre af hele fire genrationer Mariage, men efter den fjerde generation, er der ingen i slægten til at overtage. I dag styres te-huset af kvinden, Kitta Cha Sangmanee. Hun har blandt andet tilført te-huset te-saloner, som især findes rundt om i Paris. Salonerne er indrettet med en kolonial stemning, og de mange forskellige slags te er udstillet i store, flotte metal dåser. En stor te-oplevelse, som man skal unde sig selv, hvis man er i Paris.
I Svendborg ligger en fin te-butik. Butikken hedder Teatime & Aura og styres af den tyskfødte Karin Kops. Når teen skal udvælges til butikken, er det med fokus på kvalitet, god smag og ordentlige forhold. Det er der kommet et udvalg ud af på hele 250 forskellige slags te. I baglokalet blandes de mange lækre blandinger, som butikken især er kendt for. Udover te, finder du også alt, hvad der hører et te-selskab sig til; smukke kopper, tekander, gaveideer og alt andet, hvad hjertet kan begære.
I 1886 sker der noget i England. Den unge mand, Walter Whittard, åbner en te-butik, som bliver en stor succes. Ikke mindst fordi importen af te fra Indien boomer og en ny importrute fra Kina åbner, men også fordi, Walter er dygtig til at lave velsmagende te-blandinger. Og netop de udsøgte te-blandingerne er noget af det, som Whittard of Chelsea har ført videre fra deres oprindelige grundlægger.
I en af teernes højborge, England, finder du Higher Living. De har en mission, og den er at skabe livsglæde – helt som deres navn ”Higher Living” foreskriver. Te-huset har blendet urter og te-blandinger i over 45 år, og de har derfor styr på deres håndværk. Du finder et stort udvalg af te både lavet på planten, Camelia Sinensis, og på naturens urter. Teen pakkes desuden i genbrugspapir, så der er ikke kun tænkt på gode smage, men også på miljøet.
Løs te fra Mariage Fréres
Den flotte, sorte og glitrende tepose med det karakteristiske logo er fra Mariage Fréres. Posen indeholder en delikat grøn te tilsat mynte. Når du åbner posen, er du ikke i tvivl om, teen er tilsat mynte – og den smager deraf. Mynten tilføjer et forfriskende pift til den milde grønne te. Teen egner sig til at blive drukket gennem hele dagen, da den både virker dejlig forfriskende, men også beroligende som en varm kop te ofte gør.
Husk at tilberede teen ved kun 95 grader og ikke 100 grader, da både smag og gode stoffer i den grønne te, ødelægges.
Teen skal brygges ved 95 grader og trække i 3 min.
Løs te Teatime & Aura
En dejlig, hvid kinesisk Pai Mu Tan te. Teen er tilsat sorte og røde solbær, melisseblade, lemongræs og korn- og solsikkeblomster. Den blide og milde hvide te, bliver frisket op af de søde og syrlige solbær. Det giver teen en dejlig forfriskende smag, som dog stadig er meget blid og mild. Hvid te er især god efter måltider, da den er mild mod både fordøjelse og mave. Desuden er hvid te en god te at begynde med, hvis man ikke er en særlig garvet te-drikker.
Teen skal tilberede ved 80 grader varmt vand og trække i 3-4 minutter.
Tebreve fra Whittard of Chelsea
Disse blålilla tebreve fra britiske Whittard of Chelsea indeholder en te, der, eftersigende, skulle være god at falde i søvn på. Teen, som er baseret på urter, består af kamille, hyldeblomst, lakrids, lavendel og blomster fra lindetræet. Urterne har forskellige egenskaber, og sammen udgør de en blanding, der kan hjælpe dig med at falde til ro og dermed sove bedre.
Brevene skal tilberedes ved 100 grader og trække i 3-5 minutter.
Tebreve fra Higher Living
Tebrevene med den lille, glade fugl på er fra Higher Living. Her har de skabt en urtete, der består af orangeskal, lakrids, pebermynte, kanel, basilikum, ingefær, kamille og citron. De forskellige urter besidder alle egenskaber, der skulle være gode for din mave og tarmsystem. Tebrevene kan derfor være gode til dig, der gerne vil se, om netop sådan en te-blanding kan være god for dig og din mave.
Tebrevene skal tilberedes ved 100 grader kogende, varm vand og trække i 4-5 minutter for at opnå den bedste smag og virkning.
Endnu engang er det et stykke lækkert chokolade, du kan sætte tænderne i, mens du nyder din te!
Te-salonen
Jacob Appels Alle 90
2770 Kastrup
CVR 38441523
Tlf. 25 15 50 08