December te-boks 2017
December te-boksen, fra 2017, fra Te-salonen, er fyldt med julede og velsmagende teer. Boksen indbyder til ægte julehygge med sine mange velduftende og julede ingredienser.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.

December te-boksen, fra 2017, fra Te-salonen, er fyldt med julede og velsmagende teer. Boksen indbyder til ægte julehygge med sine mange velduftende og julede ingredienser.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.
VELKOMSTFOLDER
Kære
Den første weekend i december; det er, for mange, noget helt specielt. For mange betyder det nemlig, at juleriet for alvor kan gå i gang. Måske er det denne weekend, nisserne bliver pakket ned fra loftet, huset bliver dekoreret med julelys, eller måske bliver de første julegaver købt? Det kan også være, du er langt foran og allerede begyndte for flere uger siden. Lige gyldig hvad, så er det i hvert fald med denne boks, at Te-salonen for alvor åbner op for julehyggen.
For hvad er en december uden duften af jul? Det ved vi ikke her hos Te-salonen, så vi har selvfølgelig sørget for, at boksen er fyldt med lækre juleteer, som hver især smager af jul – på deres helt egen måde. De to løse teer er fra to danske te-huse, som virkelig forstår, hvad julen skal smage af. Den ene pose løs te er en sort te fra Tante, og den anden pose er en grøn te fra Østerlandsk Thehus.
Udover de løse poser te, så får du også et par tebreve. Her har vi fundet to lækre breve fra københavnske T-Town, som i anledningen af julen har lavet et lækkert te-brev, som er fyldt med julens dufte og smage. De to andre breve er fra engelske Higher Living, som også indeholder en meget traditionel og julet ingrediens.
Udover teerne, så vil du i denne boks også finde et postkort, som måske kan hjælpe dig med at ordne nogle af julegaverne allerede nu. På postkortet finder du nemlig et link, hvor du kan få rabat på 3 te-bokse fra Te-salonen. Det er en oplagt julegave til ham eller hende, som har alt – og så varer julen altså næsten helt til påske.
De mest julede hilsner
Tante T
I 2006 slog Tante T dørene op i Viktoriagade på Vesterbro i København, her bestyret af søskendeparret Mette Marie og Mikkel. I te-salonen blev der skabt et åndehul med bløde stole, hjemmebag og ikke mindst et stort og velassorteret udvalg af te. Fra starten var det også muligt at købe den gode te med hjem, lige så vel som det var muligt at nyde den i salonen. Den dag i dag er te-salonen dog lukket ned, og i stedet findes der nu en Tante T butik i torvehallerne med en lille te-bar til. Her kan du gå på opdagelse i mere end 150 fantastiske blandinger.
Østerlandsk Thehus
Det historiske thehus blev grundlagt tilbage i 1889 af en dansk marinesoldat, Søren Wilhelm Jacobsen. Søren Wilhelm Jacobsen havde deltaget i den engelske Dronning Victorias 50 års jubilæum i 1887. Her blev Søren Wilhelm budt på en te, der gjorde stor indtryk på ham, og derfor besluttede han sig for at bringe opskriften med tilbage til Danmark. Med opskriften i baghånden grundlagde han Østerlandsk Thehus på den adresse, hvor thehuset ligger i dag og med den specielle ”Admiralitetsthe” fra Dronningen på hylderne. Thehuset blev efterfølgende styret af tre familien Jacobsen generationer helt frem til 1981, hvorefter den nuværende ejer, Evy Svendsen, overtog firmaet.
T-Town – Copenhagen
T-Town er et københavnsk te-brand, som er kendt for både lækkert indhold og indpakning. Når T-town blender te, så er det med lige dele respekt for tradition og innovation. Nye smage og blandinger bliver derfor afprøvet, og det har skabt et lækkert og smagfuldt sortiment. Teerne er desuden uden kunstig smag og duft, og det er derfor kun rene og naturlige ingredienser, der bliver anvendt.
Higher Living
I en af teernes højborge, England, finder du Higher Living. De har en mission, og den er at skabe livsglæde – helt som deres navn ”Higher Living” foreskriver. Te-huset har blendet urter og te-blandinger i over 45 år, og de har derfor styr på deres håndværk. Du finder et stort udvalg af te, både lavet på planten, Camelia Sinensis, og på naturens urter. Teen pakkes desuden i genbrugspapir, så der er ikke kun tænkt på gode smage, men også på miljøet.
Klassisk Julete
Løs te fra Tante T
Det er ikke for sjov, at denne te fra Tante T bliver kaldt for ”klassisk julete”. For teen indeholder alle de ingredienser, som mange af os forbinder med jul. Grundteen er en sort te fra Kina, som er tilsat både æble, nelliker, orangeskal, rosin, vanilje, mandel, hibiscus, kokos, fennikel og morgenfrue. Så når du rigtig skal ”jule”, så bryg en kande af Tante T’s klassiske julete og mærk, hvordan duften af jul spreder sig – og ikke mindst, hvordan også roen sænker sig.
Teen skal brygges ved 100 grader varmt vand og trække i 5 minutter.
Grøn valnød
Løs te fra Østerlandsk Thehus
Historiske Østerlandsk Thehus har lavet denne grønne te, som på sin egen måde smager af jul. Den grønne te er nemlig tilsat valnød, som jo er en nød, mange af os spiser ekstra mange af her i juletiden. Udover valnød, er der også tilsat hasselnød og mandelstykker, som ikke gør smagen mindre julet. Den grønne te er en god kontrast til den sorte, klassiske julete fra Tante T, da den er lettere i smagen. Teen er derfor perfekt ovenpå et tungt og klassisk julemåltid, hvor maven har brug for en pause.
Teen skal brygges ved kun 80 grader varmt vand og trække i 3 minutter.
Merry Christmas
Tebreve fra T-Town Copenhagen
De to fine, røde tebreve fra T-Town er lavet specielt her til julen. Brevene indeholder en økologisk, sort Assam te tilsat kardemomme, stjerneanis, mandler, kanel, orangeskal, vanilje og nellike. Så når du brygger et Merry Christmas brev fra T-Town, så er du sikret smagen af jul i din kop.
Tebrevene skal brygges ved 100 grader og trække i 3-5 minutter.
Cinnamon
Tebreve fra Higher Living
De brunlige og gulige breve med den søde og ikoniske fugl på, er fra britiske Higher Living. Også disse breve smager af jul, da de består af en af de mest traditionelle og ikoniske juleingredienser, som vi kender til i Danmark: Kanel. Udover kanel, består brevene også af lakrids, æble og citronskal. Nyd brevene, når du har brug for et varmt og julet kram, for det er præcis, hvad koppen vil føles og smages som.
Tebrevene brygges ved 100 grader varmt vand og skal trække i 2-4 minutter.
En lille treat …
Selvom julen ofte er fyldt af søde sager, så skal du ikke snydes for et stykke lækkert chokolade i denne juleboks fra Te-salonen.
Te-salonen
Jacob Appels Alle 90
2770 Kastrup
CVR 38441523
info@te-salonen.dk