aromatiseret te

Aromatiseret te

En ”aromatiseret te” er altid baseret på en grund te, som regel hvid, sort eller grøn te. Det der gør en te aromatiseret, er de smags- og duftkomponenter, der er tilsat den rene te. Derfor får den aromatiseret te også sin grundsmag fra enten hvid, grøn eller sort te – og resten af smagen og duften afhænger således, af de komponenter, der tilsættes.

Aromatiseret te er et håndværk

At mikse en grundte med smags- og aromagivende komponenter er en procedure, som går mange, mange år tilbage i tiden. Det var købmænd, der i sin tid legede med aromatiseret te. Købmændene begyndte at spæde den meget dyre og eksklusive te op med andre elementer, der både kunne fylde i te-posen, og give teen ekstra smag og duft. Efterfølgende er der kommet en lang tradition ud af at eksperimentere med forskellige smags- og aromagivende elementer. I dag handler det ikke kun om at fylde posen ud, men i endnu højere grad om at ramme en harmonisk blanding, hvor grundteen bliver komplementeret af andre komponenter. Det er derfor et håndværk at kunne blende en aromatiseret te, der giver både en duft- og smagsmæssig harmonisk oplevelse.

Indholdet i aromatiseret te

Som oftest spædes de rene teer op med planter, blomster, og krydderier. Det kan også være tørrede frugter og blomster, der giver teen ekstra smag og et eksklusivt udseende. Det kunne for eksempel være komponenter som rosenblade, lavendel, mynte, æble, granatæble, lakridsrod og meget andet. Det er egentlig kun smagen, der sætter grænser for, hvilke elementer, der kan tilsættes teen. Hvis man tilsætter de rigtige aromaer, er det kun med til at understøtte teens oprindelige smag, og gøre det til en stor oplevelse at nyde teen. Det kræver dog også en stor forståelse for den anvendte te, hvis man skal kunne sammensætte en vellykket aromatiseret te. Hvis blenderen ikke kender ordentligt til den sorte, grønne eller hvide tes grundsmag, bliver det ikke en vellykket aromatiseret te. Nogle te-mærker går meget op i, at disse tilsætninger er naturlige eller økologiske for at give teen en så ren blanding som mulig. Der findes derfor en stor industri for naturligt og økologisk blandede aromatiserede te-blandinger.

Logo, Te-salonen