April te-boks 2018
I denne måneds boks har vi åbnet op for forårets friske smage og lukket solen indenfor. Med te fra både England og Danmark har der været nok af eventyr at begive sig ud på.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.

I denne måneds boks har vi åbnet op for forårets friske smage og lukket solen indenfor. Med te fra både England og Danmark har der været nok af eventyr at begive sig ud på.
Læs mere om te-boksens indhold nedenfor i folderen.
VELKOMSTFOLDER
Kære
Dagene bliver længere og lysere – Vi er vilde med det! Desværre har kulden stadig godt fat i os, men så er det godt vi har te! Og sikke en kasse lun forkælelse vi har samlet til dig i denne omgang!
I forårets ånd har vi fundet nogle lækre friske teer, som kombinerer forårets lyse glæder med vinterens mere mørke tunge smage. Vi har valgt at inkludere en del grøn te i denne omgang, da de indeholder en masse gode antioxidanter og vitaminer, som måske kan gøre kål på influenzaen. Er du ikke så meget til de grønne teer, så er det en god undskyldning for at være lidt gavmild og dele ud af smagsoplevelsen, og i stedet kaste dig over de andre teer i boksen. Så du kan sagtens sætte vandet over og gøre klar til en tur gennem teuniversets tidlige forårssmage.
Til den søde tand har vi, som sædvanligt, vedlagt et lille lækkert stykke chokolade, som kan nydes med eller uden te, men for at tilgodese lækkersulten har vi også, som du nok opdager når du læser videre, eller når du går i gang med bryggeriet, fundet noget te der næsten lige så godt kunne have ligget i slikskålen.
Til sidst, så vil vi bare huske dig på, du altid er velkommen til at sende os både ris og ros, når det kommer til boksens indhold, modtagelsen og oplevelsen i sig selv. Vi håber, du får en dejlig april måned fyldt med masser af hyggelige te-stunder, dejlige mennesker, lys og kærlighed.
De bedste hilsner
The Teamakers of London
Dette britisk baserede tehus fokuserer på kvalitet fra ende til anden. De tilbyder autentiske teer fra anerkendte te-haver verden over. Det betyder at der er fokus på teens kvalitet og smag lige fra platning og pasning til plukning og behandling. Et tydeligt vidne om kvaliteten af deres teer kan findes i form af ikke mindre end 19 priser fra The Great Taste Awards, som er en britisk prestige pris, der uddeles til mad og drikke af en hel særlig kaliber. Så her er der noget og se frem til, og det er endda kun den første.
Tante T
Den anden leverandør vi har taget fat på, i den her måned, er Tante T. De startede som te-salon i København, hvor travle byboere kunne holde pause fra hverdagens stress og finde ro i lækker te og bløde stole. I dag har de lukket te-salonen, og fokuserer i stedet al deres energi på at fremstille og kombinere de lækreste teer, til helt særegne smagsoplevelser, der tager dig med på en rejse væk fra hverdagen. Du kan med deres lækre teer finde din egen ro og hygge hvor som helst og når som helst, det passer dig.
Higher Living
Den sidste af denne måneds leverandører er britiske Higher Living. Vi har valgt at begge typer af tebreve skal komme fra dem, da de er fantastisk dygtige til at lave både fine og lækre tebreve. De har over 45 års erfaring med at sammensætte smagfulde teer, der vækker de helt rigtige oplevelser og smagsløg. Derudover bruger de kun naturlige og økologiske ingredienser, samtidig med at emballagen laves af genbrugsmateriale, så du kan godt glæde dig til en både miljøbevidst og smagfuld kop te.
Denne måneds te
Grøn Sencha
løs te fra The Teamakers of London
Som du kan se omme på næste side, er The Teamakers of London meget fokuserede på kvaliteten af deres råvarer, så for at yde råvarerne fuld retfærdighed, har vi valgt en grøn japansk sencha te, uden tilsatte smagsaromaer. Teen har en lys og fin farve og en naturlig smag, der kan være lidt græsagtig. Sencha teen er den mest dyrkede og populære te i Japan, både på grund af smagen men også fordi den er fyldt med gode ting og sager – særligt vitamin C. Så frem med koppen og væk med snotnæsen.
Teen skal brygges ved 80grader varmt vand og trække i ca. 2 minutter.
Grøn Mint Karamel
Løs te fra Tante T
Den anden løse te i kassen er endnu en lækker grøn te, denne gang med frisk mint og lækker blød karamel fra danske Tante T. Grøn Mint Karamel, som du får lov at nyde i denne måned, er lavet som sundt alternativ til slikskålen. Den bløde karamel som sender tanker til den mørke vintertid er kombineret med en skarp mint som sender dig direkte ud i foråret. Samtidig med at du får en herlig smagsoplevelse, der kilder både i ganen og den søde tand, så får du også alle helbredsfordelene, som den sunde grønne te indeholder.
Teen skal brygges ved 80 grader varmt vand og trække i 3-4 minutter.
White Tea
Tebreve fra Higher Living
Som navnet indikerer er der her tale om en helt simpel hvid te. Den hvide te er kendt for sine fine delikate let sødlige smag, som sender tankerne mod kejserlige tider. Den hvide te var oprindeligt en meget eksklusiv type, der kun var forbeholdt kejseren og andre højadelige. Ligesom med Sencha teen har vi valgt at tage en te uden tilsatte smagsaromaer, så du rigtig kan smage hvad det vil sige at være højadelig før i tiden. Så er der ikke andet for, end at finde det fine stel frem og stritte lidt med lillefingeren.
Brevene skal trække i 4-5 minutter i vand der har kogt og så stået i et par minutter.
English breakfast tea
Tebreve fra Higher Living
Her er vi tilbage ved en god gammel kending, som de fleste af os nok har smagt et par gange før, ofte i en lidt mere tarvelig format i form af standard tebrevene der serveres ved diverse møder/morgenbuffetten eller lignende. Denne gang får du dog lov at smage en variant, hvor der virkelig er kræset for smagsnuancerne og den fulde oplevelse. Ligesom sædvanlig kan teen nydes både med og uden mælk afhængig af dine egne præferencer. Du kan jo, prøve en kop af hver, da vi har sendt to breve med.
Brevene skal trække i 4-5 minutter i vand der har kogt og så stået i et par minutter.
En lille treat …
En lille lækker chokolade treat til dig!
Te-salonen
Jacob Appels Alle 90
2770 Kastrup
CVR 38441523
Tlf. 25 15 50 08