VELKOMSTFOLDER
Kære
Så sidder du med te-boksen i hånden og er forhåbentlig spændt på at se, hvad der er i denne måneds boks. Vi har forsøgt os med at finde teer, der passer til denne sommermåned, som juli jo er. Derfor finder du i denne måneds te-boks teer, der både smager og dufter af sommer.
Teerne er denne gang fra to af Danmarks og Englands bedste te-huse. TeaTime & Aura fra Svendbog har leveret en lækker, sommerlig og forfriskende te, der er en kombination af hvid te, grøn sencha te og japansk matcha. Tante T er det andet danske te-hus, der denne gang har en tropisk, sort te med kokosstykker i boksen. De to teer komplementerer hinanden godt, da TeaTimes te er frisk og syrlig i smagen, hvorimod Tante Ts er mild, sød og rund.
Te-brevene er denne gang fra to engelske te-huse, nærmere bestemt Higher Living og Dr. Stuarts. Higher Living har kreeret en forfriskende blend af sommerlige frugter, så du ikke kan undgå at komme i feriestemning. Te-brevene fra Dr. Stuarts er en behagelig smagsoplevelse, der kombinerer æble, ingefær og kanel.
Med denne te-boks håber vi, du kommer i ægte sommerstemning og for alvor kommer ned i gear. Teerne er ikke kun gode varme, men også kolde, da de er ideelle som isteer med masser af knust is. Hvis du skal på ferie, så kan du jo passende pakke te-brevene ned i kufferten, for de er så nemme at have med, og så er du garanteret lækker te – selv på ferien.
De bedste sommerlige hilsner

Denne måneds leverandører
TeaTime & Aura
I Svendborg ligger en fin te-butik. Butikken hedder Teatime & Aura og styres af den tyskfødte Karin Kops. Når teen skal udvælges til butikken, er det med fokus på kvalitet, god smag og ordentlige forhold. Det er der kommet et udvalg ud af på hele 250 forskellige slags te. I baglokalet blandes de mange lækre blandinger, som butikken især er kendt for. Udover te, finder du også alt, hvad der hører et te-selskab til; smukke kopper, tekander, gaveideer og alt andet, hvad hjertet kan begære.
Tante T
Tante T slog i 2006 dørene op til en hyggelig te-salonen placeret i Viktoriagade på Vesterbro i København. Dengang blev Tante T bestyret af søskendeparret Mette Marie og Mikkel. I te-salonen blev der skabt et åndehul med bløde stole, hjemmebag og ikke mindst et stort udvalg af te. Fra starten var det også muligt at købe den gode te med hjem, lige så vel som det var muligt at nyde den i salonen. Den dag i dag er te-salonen dog lukket ned, og i stedet findes der nu en Tante T butik i torvehallerne med en lille te-bar til. Her kan du gå på opdagelse i mere end 150 fantastiske blandinger.
Higher Living
I en af teernes højborge, England, finder du Higher Living. De har en mission, og den er at skabe livsglæde – helt som deres navn ”Higher Living” foreskriver. Te-huset har blendet urter og te-blandinger i over 45 år, og de har derfor styr på deres håndværk. Du finder et stort udvalg af te både lavet på planten, Camelia Sinensis, og på naturens urter. Teen pakkes desuden i genbrugspapir. Så der er ikke kun tænkt på gode smage, men også på miljøet.
Dr. Stuart’s
Doktor Malcolm Stuart er en videnskabsmand, men han var samtidig også en af de første til at støtte og anerkende de mange gavnlige effekter, som planteriget besidder. Ud fra denne erkendelse er Dr. Stuarts te opstået. Han har selv på egen hånd, via observationer og studier oplevet, hvordan urter og planter kan have gavnlige og helbredende effekter på mennesker. Hans teblandinger har derfor altid gavnlige kvaliteter for øje, og der findes et stort udvalg af forskellige slags te og smage hos tehuset.
Denne måneds te
Citronella
Løs te fra TeaTime & Aura
Endnu engang har TeaTime & Aura fra Svendborg leveret en lækker te til te-boksen. Denne te er en sommerlig hvid te blandet med en kinesisk, grøn sencha te og japansk matcha. Udover en kombination af hvid, grøn og matcha te, består blandingen også af citronskaller og lemongræs, hvilket giver teen et lækkert, syrligt og forfriskende element. Teen er især velegnet til iste, så det må siges at være den perfekte sommerte.
Teen tilberedes ved 80 grader varmt vand og skal trække i 3-4 minutter.
Coconut Cream
Løs te fra Tante T
Denne kinesiske, sorte te fra danske Tante T er en sand sommerlig fornøjelse. Den sorte te er tilsat revet kokosnød, hvilket giver en fløjlsblød smag og ikke mindst en fantastisk duft. Du kan forsøge at eksperimentere lidt ved at kaste dig ud i at lave en lækker cremet te-oplevelse ved at tilsætte kokosirup og steamet mælk til teen. Så får du en yderst cremet og velsmagende tropisk eftermiddags-treat. Du kan også bruge teen til iste, hvis solen skinner igennem, og du har brug for nedkøling.
Teen skal brygges ved 100 grader varmt vand og trække i 4 minutter.
Very Berry
Tebreve fra Higher Living
Higher Living har leveret et par lækre, sommerlige tebreve, der ikke kan hedde meget andet end det, de gør (på dansk ”yderst frugtig”). Te-brevene indeholder en blanding af hibiscus, citrongræs, citronskal, acaibær og blåbær – mere sommerligt bliver det vidst ikke. Kombinationen af både søde og syrlige bær giver en forfriskende og dejlig frugtig smag.
Tebrevene brygges ved 100 grader varmt vand og trækker i 3-5 minutter.
Apple & Ginger
Tebreve fra Dr. Stuart’s
En forfriskende og original blend fra engelske Dr. Stuarts. Te-brevene indeholder en lækker blanding af æble, ingefær og kanel baseret på 100 procent naturlige smage. Kombinationen af det syrlige æble, den friske ingefær og den beroligende kanel giver en lækker te-oplevelse, der er perfekt til de lange sommeraftener.
Tebrevene skal brygges ved 100 grader varmt vand og trække i 3-5 minutter.
En lille treat …
Nyd din te sammen med en lækker karamel fra Karamelleriet!