
December 2017
Klassisk julete (løs te fra Tante T)
Denne klassiske julete fra Tante T, indeholder alle de ingredienser, som mange af os forbinder med jul. Grundteen er en sort te fra Kina, som er tilsat både æble, nelliker, orangeskal, rosin, vanilje, mandel, hibiscus, kokos, fennikel og morgenfrue. Så når du rigtig skal ”jule”, så bryg en kande af Tante T’s klassiske julete og mærk, hvordan duften af jul spreder sig.
Grøn valnød (Løs te fra Østerlandsk Thehus)
Den grønne te er tilsat valnød, hasselnød og mandelstykker, som udgør de nødder, vi spiser ekstra mange af her i julen. Den grønne te har en sødlig og sirupsagtig smag, så den er især god som substitut til de søde julekager. Nyd derfor teen en aften, hvor du sætter småkage- og marcipanræset på pause.
Merry Christmas (tebreve fra T-Town Copenhagen)
Disse fine og elegante breve fra københavnske T-Town er deres bud på en ægte julete. Teen er en klassisk sort, kinesisk, Assam te, som endda er økologisk. Teen er tilsat kardemomme, stjerneanis, mandler, kanel, orangeskal, vanilje og nellike. Så når du brygger et Merry Christmas brev fra T-Town, så er du sikret smagen af jul i din kop.
Cinnamon (tebreve fra Higher Living)
De fine breve med den søde og ikoniske fugl på, er fra britiske Higher Living. Brevene består af urter og andre krydderier, som vi forbinder med julen. Som hovedingrediens er det den mest julede krydderi, kanel, som fylder smagen. Derudover er der tilsat lakrids, æble og citronskal. Nyd brevene, når du har brug for et varmt og julet kram, for det er præcis, hvad koppen vil føles og smages som.
Læs mere her